Lunebjerggård vildsvin - hestepension
Frederiksværkvej 144, 3200 Helsinge kimgregers@gmail.com

 

Honning- og sojamarineret vildsvinesteg

(Lars Johansen, Berl. Tidende 28. september 1997)

Ingredienser

4 personer

 

Fremgangsmåde

Bland honning- og sojamarinaden. Drys kødet med salt og peber. Brun det og lad det køle lidt af, før det lægges i marinaden. Sæt det i ovnen ved 150° og steg færdigt under hyppig pensling med marinaden. Når kødet er færdigstegt, pakkes det ind i folie og holdes varmt.

Skræl gulerødderne, vask og rens porren. Skær gulerødder i staver og porren i brede ringe. Del chilien, tag kerner og mellemvæg ud og hak den fint. Kog gulerødderne og porrerne hver for sig i kort tid.

Læg nudlerne i den kogende bouillon. Lad dem koge nogle minutter og bagefter trække lidt i bouillonen. Bland chilierne med de varme nudler. Fordel nudler og grønsager i fire dybe tallerkner og hæld lidt bouillon over. Skær nogle skiver af kødet og placer dem oven på nudlerne. Læg et halvt, hårdkogt æg på hver tallerken.

  • 500 g vildsvineinderlår

  • Marinade:

  • ½ dl sojasauce

  • ½ dl honning

  • 2 spsk. olie

  • ½ dl hvidvinseddike

  • 1 spsk. farin

  • Bouillon:

  • 7 dl grønsags- eller hønsebouillon

  • 2 spsk. sojasauce

  • 1 spsk. vineddike

  • Tilbehør:

  • 100 g ægnudler

  • 2 gulerødder

  • 1 chili

  • 1 porre

  • 2 hårdkogte æg