Lunebjerggård vildsvin - hestepension
Frederiksværkvej 144, 3200 Helsinge kimgregers@gmail.com

 

Vildsvinekoteletter med appelsin og pærer

(fra Aschehougs Den Lille Vildtkogebog)

Ingredienser

6-8 personer

 

Fremgangsmåde

Appelsinen vaskes i varmt vand, tørres og skrælles med et juliennejern. Saften presses ud. Pærerne skrælles´, deles i kvarte, og kernehus, blomst og stilk fjernes.

Portvinen hældes i en gryde med appelsinsaften og -skallen og bringes i kog. Pærestykkerne lægges i gryden og trækker i portvinsblandingen i 5 minutter ved svag varme.

I mellemtiden tørres koteletterne godt med et stykke køkkenrulle. Det klarede smør opvarmes i en pande, og koteletterne stegs i ca. 5 minutter på hver side.

Pærerne tages op af afkoget, og tyttebærrene tilsættes. De koger med ved stærk varme i 5 minutter. Afkoget tages af kogepladen, og crème fraîchen røres i.

Koteletterne krydres med salt og peber og anrettes på 4 tallerkner. Pærerne lægges ved. De rosa peberkorn knuses let i morteren. Der hældes sauce over koteletterne, og der drysses med peberet. Et passende tilbehør er pommes duchesse og rosenkål.

  • 4 vildsvinekoteletter

  • 1 usprøjtet appelsin

  • 3 faste aromatiske pærer

  • 1/4 l portvin

  • 40 g  klaret smør

  • 100 g tyttebær fra glas

  • 2 spsk. crème fraîche

  • salt

  • friskkværnet hvid peber

  • 2 tsk. rosa peberkorn